Akkreditering

Hos Sølund Musik-Festival gør vi, hvad vi kan, for at servicere pressen - derfor har vi gjort akkrediteringen ganske enkelt.

Du sender blot en mail til Sarah på sarah@solundfestivalen.dk. (Undtagelsesvis på telefon 86 52 13 08). Sarah bekræfter i løbet af en til to hverdage din akkreditering på mail.

Krav:

Journalister (m/u fotografer) og fotojournalister. Kun med særlig begrundelse akkrediterer vi mediefolk, der ikke har pressekort. Pressekortet vises ved VIP-båndvognen.

Adgang:

  • Via indgang Vestergade (tjek kørselsvejledning på hjemmesiden).
  • Billetter/armbånd via Ulla VIP/Pressebåndvogn. (ligger via indgang Vestergade)


Akkrediteringen omfatter i udgangspunktet:

  • Backstage gæsteadgang
  • Strøm til elektronik (aftales)
  • Internetadgang fx til upload af tekst og billeder
  • Adgang til ’Johns Corner’.


Har du brug for anden akkreditering/kontakt til bestemt artist, så beskriv det i mailen til Sarah. Vi vil se om vi kan få en aftale i stand inden festivalen.

Dokumentation:
Vi opfordrer alle mediefolk til at aflevere en kopi af skrevet/afviklet materiale udarbejdet på baggrund af akkrediteringen til årets festival. Vi forbeholder os ret til at linke direkte til materialet fra Sølund Musik Festivals hjemmeside og facebookprofil. 
 

BEMÆRK: Du må IKKE tage billeder af kunstnerne på scenen (ingen sceneacess), med mindre dette udtrykkeligt er aftalt med kunstneren/bureauet. Har du en forhåndsaftale, vil vi meget gerne have en kopi af denne. Alternativt er vi behjælpelige på dagen via festivalchef Lasse Mortensen på mobil 40 41 13 08.

Så mangler vi blot at ønske alle pressefolk velkomne til Sølund Musik-Festival 2016.