Støt fonden

Fonden arbejder for at give mennesker med udviklingshandicap mulighed for kulturelt- og socialt samvær. 

Fondens formål

Give mennesker med udviklingshandicap i Danmark, samt deres ledsagere, mulighed for kulturelt- og socialt samvær, samt at yde økonomisk støtte til aktiviteter i foreninger, stiftelse, institutioner med videre, hvis midler anvendes i almen velgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed, til fordel for en større kreds af mennesker. Gennem af udvikle, planlægge og gennemføre kulturelle arrangementer, festivaler og koncerter, herunder Sølund Musik-Festival.

Støt os

Hvorfor støtte os?

Når du støtter os, sikrer du at flere borgere med udviklingshandicap får adang til kulturelle oplevelser, deriblandt muligheden for at komme på Sølund Musik-Festival.

 
Vi er meget afhængige af vores momskompensation så pengene rækker længere, og for at opnå kompensation skal vi hvert år kunne præstere mere end 100 personer der donerer 200 kr. eller mere.


Så har du lyst til at støtte Sølund Musik-Festival med et beløb, kan du:

Sende et beløb af sted til firmaets MobilePay: 28 17 56 (Firma Mobilepay konto).

ELLER

Du kan udfylde formularen her: 

Udfyld formularen for at støtte os

Alle beløb modtages med kyshånd

Hvis du udfylder skemaet, får du inden for 24 timer en kvittering på mail med konto og donationsnummer. Hvis du ikke modtager en mail inden for 24 timer, beder vi dig sende en mail til kasseren@solundfestivalen.dk.

Opgiver du cpr.-/cvr.-nummer, får du fradrag efter gældende regler fra SKAT. 

 

OBS! Vi indberetter automatisk alle donationer over 200 kr. til SKAT.

TAK

Sølund Musik-Festival takker alle, der har gjort dette enestående projekt – Danmarks Festligste Festival – muligt. Vi har udviklet os til at være den største festival i verden for mennesker med udviklingshæmning og deres ledsagere. Vi er en stærk og synlig kulturinspirator og katalysator for vores del af subkulturen.

Festivalen spreder sig som ringe i vandet. Flere festivaler er dukket op i Danmark i de seneste år – mange af dem med støtte fra Sølund Musik-Festival.

Gæster fra vore nabolande har, ved besøg på festivalen, fået øjnene op for de muligheder, der er, når blot man bærer viljen i sit hjerte.

Danmarks Festligste Publikum’er, medhjælpere og bestyrelsen siger TAK.

Støt os i dit testamente

Hvorfor støtte os?

Hos foreningen Sølund Musik-Festival søger vi at give mennesker med udviklingshandicap muligheden for fælles oplevelser og masser af samvær med hinanden.
Vi er verdens største musik event for – og med udviklingshæmmede mennesker. Vi arbejder utrætteligt på at den fysisk-, psykisk- og socialt dårligst borger, kan komme på sin egen festival. Vi er afhængige af donationer, og vi håber, at du vil støtte os med noget eller hele din formue i dit testamente.

Sådan gør du

Når du ønsker at støtte foreningen Sølund Musik-Festival i dit testamente, kan du oprette det gratis hos virksomheden Dokument 24. Det er nemt, enkelt og gratis at oprette online hos virksomheden. Du opretter dokumentet ved at svare på en række spørgsmål. Spørgsmålene tilpasses hele tiden dig og din familiære situation, så testamentet i sidste ende bliver skræddersyet til dig.

 

Når du har svaret på alle spørgsmål, sender Dokument 24 dig dit færdigoprettede testamente pr. e-mail. Herefter printes dokumentet og skrives under foran en notar eller foran 2 vitterlighedsvidner. Du vil modtage yderligere informationer om underskrift sammen med dit dokument.

 

Vi håber, at du vil hjælpe os ved at donere hele eller dele af din formue til foreningen Sølund Musik-Festival i dit testamente. På forhånd mange tak for din støtte.

Vælg et Afhentningssted

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er helt tom!Tilbage til shoppen
    Scroll to Top