På Sølund Musik-Festival gør vi alt vi kan for at gøre festivaloplevelsen tilgængelig for alle vores gæster.
Er der noget, du er i tvivl om – eller noget vi ikke har fået besvaret?
Så skriv endelig til os på festival@solundfestivalen.dk.
Vi vil rigtig gerne hjælpe.
Transport
Drop-off
Har du brug for at blive sat af tæt på festivalpladsen, har vi gjort det nemt for dig. Du kan benytte et af vores drop-off-områder, som ligger så tæt på indgangene som muligt.
Drop-off ved Indgang 1 (Vestergade): Kør til Sølundvej 3, 8660 Skanderborg.
Her kan du blive sat af ca. 75 meter fra indgangen.
Drop-off ved Indgang 2 (Horsensvej): Kør til Dyrehaven 10C, 8660 Skanderborg.
Her kan du blive sat af ca. 150 meter fra indgangen.
Overnatning
Indendørs overnatning
Hvis du ikke har mulighed for at sove i fx telt, kan du booke indendørs overnatning hos os. Her er der også plads til dig, der har brug for hjælpemidler.
Det er dit eget ansvar at medbringe de nødvendige hjælpemidler. Når du booker, kan du skrive dine særlige behov – fx hvor mange kørestolsbrugere I er. Vi gør os umage for at tage hensyn til alle behov, når vi fordeler sovepladser.
Der er adgang til både toilet og bad i forbindelse med indendørs overnatning.
Hygiejne
Toiletforhold
Der er flere handicaptoiletter på pladsen, som kan benyttes af kørestolsbrugere og gæster med gangbesvær.
Hvis du har mulighed for at bruge de almindelige toiletter, vil vi sætte stor pris på, at du gør det – så hjælper vi hinanden med at undgå lange køer og sikre god adgang for alle.
Har du behov for liggende skift, finder du vores særligt indrettede område ved Snoezelhuset – ca. 50 meter fra Indgang 1.
Badeforhold
Du kan benytte bad i svømmehallen onsdag og torsdag kl. 08.00–11.00. Pris: 30 kr. pr. bad (billet købes i Informationen).
Bemærk, at svømmehallen desværre ikke er tilgængelig for kørestolsbrugere eller personer med gangbesvær, da der er trapper.
Festivalens badeland ligger bag den hvide bygning på Dyrehaven 10A, hvor der er opstillet badevogne med brusefaciliteter. Brusebad i badevognene er gratis.
Hvis du har booket indendørs overnatning, er der mulighed for liggende bad. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at henvende dig i Overnatningskontoret – vi hjælper gerne.
Kørestols brugere
Kørestier
Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt at komme rundt på pladsen. Foran de to store scener har vi derfor markeret kørestier, som især er tænkt til gæster i kørestol eller med andre hjælpemidler.
Stierne holdes fri, så det er let at komme frem – og så du også har mulighed for at komme helt tæt på scenen, hvis du har lyst.
Flere steder på pladsen har vi lagt køreplader for at forbedre fremkommeligheden. Vi arbejder også løbende på at gøre alle teltindgange så tilgængelige som muligt.
Opladning af kørestole og andre nødvendig apparater
Der er desværre ikke adgang til strøm ved udendørs overnatning (telt eller campingvogn).
Har du brug for strøm til et nødvendigt apparat, så skriv til winni@solundfestivalen.dk senest 14 dage før festivalen. Vi kan ikke love en løsning i alle tilfælde, men vi gør altid vores bedste for at hjælpe.
Ved indendørs overnatning er der mulighed for opladning af kørestol og andre nødvendige apparater.
Du kan også oplade telefoner og mindre enheder i Kontakten ved siden af Informationen.
Specialkost
Køb af mad
Du kan købe dysfagikost i Madboden på pladsen. Maden er udviklet af Vores Køkken med fokus på både smag og en god oplevelse.
Der er et bredt udvalg af mad på pladsen, og i udvalgte boder er det muligt at købe glutenfri retter.
Medbring egen mad
Helbred
Præhospital
Vores præhospital er døgnbemandet, så du altid kan få hjælp, hvis du får brug for det.
Om natten går vores Natugler rundt på området og skaber tryghed for de overnattende gæster.
Medicin
Husk din medicin. Pas godt på det, der er livsvigtigt for dig.
Har du glemt medicin, så henvend dig på vores skadestue. Der vil de hjælpe dig.
Vi kan også hjælpe med opbevaring af medicin, hvis det er nødvendigt. Det kan eksempelvis være hvis du har medicin der skal opbevares på køl.
Kom MED !
Køb din billet til Sølund Musik-Festival i dag, og glæd dig en fantastisk fest med hjertevarme og højt humør!
Fonden
Sølund Musik-Festival fonden er en non-profit der støtter kulturelle projekter til gavn for mennesker med udviklingshandicap i hele landet.
Ønsker du at støtte vores arbejde?



