Pressemeddelelse: inuk25

INUK25: Sølund Musik-Festival bringer inklusion og musik til Grønland

Vi er enormt stolte over at kunne dele, at vores næste store projekt – INUK25 – bliver realiseret i efteråret 2025!

I dette tværkulturelle samarbejde rejser vi, sammen med bandet THE MUMES – professionelle musikere med udviklingshandicap og en del af FO-Aarhus – til Sisimiut og Ilulissat i Kalaallit Nunaat (Grønland). Her vil de sammen med stærke grønlandske partnere som Tilioq, Socialpædagogisk Skole i Ilulissat og lokale kunstnere afholde koncerter, workshops og undervisning.

INUK25 handler om retten til kultur for alle – og om at mennesker med handicap ikke kun er deltagere i kulturlivet, men kulturskabere og rollemodeller.

Som festival arbejder vi året rundt med at skabe inkluderende fællesskaber gennem musik – og med INUK25 får vi mulighed for at dele vores værdier uden for festivalpladsen og styrke samarbejdet i Rigsfællesskabet på meningsfuld vis.

Projektet realiseres med generøs støtte fra Østifterne og NunaFonden, og vi arbejder lige nu på de sidste forberedelser frem mod afrejse.

THE MUMES stod også i centrum for vores store jubilæumskoncert med Peter A.G. – og vi er stolte af endnu en gang at sende dem afsted som fyrtårn for inklusion og kunstnerisk kvalitet.

Vi glæder os til at dele mere med jer undervejs!

Yderligere oplysninger og pressefotos:
Kontakt:
Henny Møller, Presseansvarlig
Tlf: 30941040
hm@solundfestivalen.dk
www.solundfestivalen.dk

Vælg et Afhentningssted

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er helt tom!Tilbage til shoppen
    Scroll to Top